Pædagogisk medarbejder til vores lille vuggestueafdeling Mosestykket i Isbjørnen (barselsvikariat)
Søg jobbet
Bliver du helt varm om dit pædagoghjerte, når du ser børn danne relationer samt opdage, at de er en del af noget større? Og kan du se dig selv arbejde i en vuggestue, hvor nærvær, omsorg og læring er omdrejningspunktet for hele vores læringsmiljø? Så er det nu, du skal tage springet.
Vi søger en pædagogisk medarbejder på 35 timer om ugen til Isbjørnens ene vuggestueafdeling den 1. august 2026 og frem til ca. 1. maj 2027.
Vi er en lille vuggestueafdeling med fire stuer på egen matrikel. Vi søger en pædagogisk kollega, som ønsker at blive en del af en fantastisk personalegruppe og arbejdsplads. Vi lægger stor vægt på trivsel og arbejdsglæde. Det gør vi gennem et stort fokus på det faglige – både på individplan og som et organisatorisk mål – og altid med kerneopgaven og arbejdsfællesskabet i fokus.
Om Mosestykket
Mosestykket er en mindre vuggestueafdeling med fire stuer af 12 børn og tre personaler, hvor der er to pædagoger på hver stue. Mosestykket er en del af den større institution Isbjørnen.
Isbjørnen er opdelt i to vuggestueafdelinger med fire stuer i Lillebjørn og fire stuer i Mosestykket. Børnehaven er delt op med seks grupper i Valby og to grupper, som har fast base i vores udflytterbørnehave Frihedslyst i Hørsholm.
Du har din egen stue. Her kan du knytte de tætte bånd til børn og kollegaer, mens du stadig er en del af noget større. Din stue udgør sammen med en anden stue et team, hvor der arbejdes på tværs.
I Isbjørnen arbejder vi med inkluderende pædagogik, differentierede fællesskaber og læringsmiljøer. Vi har fokus på pædagogisk organisering af de daglige aktiviteter og rutiner for at skabe de bedste rammer for læring.
Vi er stolte af, at Isbjørnen ud over det faglige, er præget af en god og humoristisk omgangstone, stor fleksibilitet og en høj arbejdsmoral.
Vi forventer, at du er engageret og har en stor arbejdsglæde i forhold til det pædagogiske felt. Ligeledes skal du have et stort forandringsmod og være med på alle de forandringer, som en hverdag kan bringe.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er et barselsvikariat på 35 timer om ugen, som forvetes at vare fra 1. august 2026 og frem til ca. 1. maj 2027.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Hvis du vil vide mere, kan pædagogisk leder Karina Sørensen kontaktes på 20 29 70 85 eller skriv på is1t@kk.dk.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 5. juni 2026
Vi afholder samtaler løbende